Parterapi

​Jeg tilbyder samtaleterapi til par, hvor forholdet er ved at køre af sporet, og hvor de negative reaktions-mønstre fylder for meget.

Eks-partnere, der har brug for at rede trådene ud, eller par, der ”blot” ønsker ny udvikling og mere nærvær i et ellers godt parforhold, er også velkomne.

I terapien lærer I at tale om det, som er svært, på en ny og rolig måde, og hvor der er plads til at være ”ægte” og sårbar uden frygt for at blive ”gjort forkert”.

Jeg benytter Relationsfokuseret parterapi og lærer jer Den Anerkendende Dialog, som I kan praktisere videre derhjemme. Den Anerkendende Dialog er et godt værktøj til samtale om de svære ting, da metoden fokuserer på at blive mere bevidst om egne udviklingspunkter og tidlige erfaringer, der fortsat ”farver” de nutidige samspil med andre mennesker herunder ægtefælde og egne børn.

Metoden kan ligeledes bruges til par, der har problemer med hinandens forskellige børneopdragelse, og kan også bruges til at udvikle større forståelse mellem voksne børn og deres forældre, som af forskellige årsager har problemer med hinanden.

Se mere her.

Ingen tillæg efter kl. 16.00 og i weekenden​

​Fandt du hvad du søgte?

Har du spørgsmål til noget, kan du kontakte mig igennem formularen herunder.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kort om mig

Mit arbejde bygger på et psykodynamisk grundlag og jeg benytter primært metoder inden for det narrative/systemiske og neuroaffektive felt.

Her finder du mig

Fåreager 3

2680 Solrød​ Strand​

Find vej på Googlemaps

Kontakt mig