​Rådgivning og terapi

Jeg yder rådgivning til adoptiv -og plejeforældre omkring de problemstillinger, som kan knytte sig til det at være adoptivfamilie eller plejefamilie.

Dette kan fx være tilknytningsproblemer mellem barn og forældre; tidlige traumer på baggrund af adskillelse eller omsorgssvigt; at være hittebarn; barnets ”savn” af en biologisk forælder, som det måske aldrig har kendt; at barnet har behov for at høre mere om sit oprindelsesland, sin tidlige livshistorie eller udfordrende samvær mellem plejebørn og deres biologiske forældre. ​ ​

Hvis adoptivbarnet har behov for egentlig børneterapi ydes dette i samarbejde med adoptiv- eller plejeforældrene. Det vil typisk være legeterapi, Spædbarnsterapi eller Sandplay. Se mere under disse punkter.

Familieterapi er også en mulighed -ofte benyttes Sandplay, hvor barnet og adoptiv- eller plejeforældrene i fællesskab, og med guidning fra mig, laver et fælles ”sandbillede”, som vi bruger som udgangspunkt for samtalen.

Ved den fælles kreative aktivitet styrkes det følelsesmæssige bånd mellem barnet og forældrene, og igennem processen i sandkassen skabes en ny måde at tale om dét, som er svært.

Ingen tillæg efter kl. 16.00 og i weekenden​

​Fandt du hvad du søgte?

Har du spørgsmål til noget, kan du kontakte mig igennem formularen herunder.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kort om mig

Mit arbejde bygger på et psykodynamisk grundlag og jeg benytter primært metoder inden for det narrative/systemiske og neuroaffektive felt.

Her finder du mig

Fåreager 3

2680 Solrød​ Strand​

Find vej på Googlemaps

Kontakt mig