​Traumer​

​Jeg har stor viden og terapeutisk erfaring med traumer af forskellig art herunder, traumer som er udløst af en udefrakommende katastrofe herunder ulykker, pludselige dødsfald, røverier, overfald mv.

​

Se mere under fokusområdet: Akutte kriser og PTSD.

​

Derudover har jeg igennem en årrække beskæftiget mig med tilknytningstraumer (også kaldet udviklingstraumer), som skabes via et dysfunktionelt forældreskab, der rummer omsorgsvigt i fysisk eller psykisk forstand, overgreb, incest eller vold.

​

Utryg tilknytning og tilknytningstraumer hos børn

Der skelnes mellem 4 forskellige tilknytningsmønstre, som barnet udvikler i samspil med sine primære omsorgspersoner. Barnet præges af det samspil, som dets forældre tilbyder.

​

Hvis forældrene selv har følelsesmæssige vanskeligheder, udvikler barnet oftest et utrygt tilknytningsmønster. Et utrygt mønster fører typisk til en adfærd præget af forskellige forsvars-strategier, som er kendetegnet ved, at barnet i pressede situationer enten går i ”kamp” eller ”flugt” eller viser en blanding af begge. Ligeledes stresses barnet langt hurtigere end børn, der har et såkaldt trygt tilknytningsmønster.

​

Hvis det utrygge barn ikke får udviklet et mere trygt tilknytnings-mønster, har barnet de negative forsvarsmønstre med sig igennem livet og ender typisk med at give det utrygge mønster videre til egne børn.

​

Ved hjælp af børne- og eller familieterapi kan barnet udvikle sig henimod et mere trygt tilknytningsmønster, som giver barnet bedre chancer for at klare sig følelsesmæssigt og socialt tilfredsstillende i ungdomsårene og i voksenlivet –og dermed bryde den negative arv fra forrige generation.

​

Typiske tegn hos børn med utryg undgående tilknytning er:

at barnet viser en udpræget selvstændighed og overtilpasset attitude fra en tidlig alder samt en lukket attitude over for følelser. Betnet negligerer sine egne behov og bliver den voksnes ”lille hjælper”. Disse børn ”holder” på sig selv og udviser ofte ikke nogen tegn på tristhed ved adskillelse med forældrene. (Forskning viser dog, at disse børns stresshormoner ved adskillelse er lige så høje som hos børn med et utrygt ambivalent mønster!).

​

Typiske tegn hos børn med utryg ambivalent tilknytning er:

at barnet udviser en klæbende adfærd over for forældrene og en hjælpeløs og uselvstændig attitude. Barnet er typisk præget af en følelsesmæssig umodenhed. Indimellem kan barnet få voldsomme raseriudbrud og reagerer kraftigt på adskillelse fra forældrene.

​

Typiske tegn hos børn med desorganiseret tilknytning er:

I mere sjældne tilfælde kan barnet udvise et desorganiseret tilknytningsmønster, hvor barnet reagerer forvirrende, kaotisk og med en blanding af en både undgående og ambivalent attitude. Disse børn er blevet en del af et psykisk skadeligt tilknytningsmønster.

​

Et sådant mønster skabes, når forældrene er decideret omsorgssvigtende og negligerende over for barnets behov. Barnets forsvars-reaktioner er typisk voldsom ”kamp”; stor tilbagetrækning (”flugt”); ”frys”, hvor barnet ”går i stå” og stivner med ”tomme glasøjne” eller øjne der rummer ”ubærlig rædsel”; eller at barnet går over i en egentlig ”kollaps”, hvor barnet ”falder sammen” og bliver apatisk følelsesmæssigt eller fysisk går i fosterstilling.

​

Der ses en forhøjet andel af plejebørn eller adoptivbørn, som har dette mønster med sig fra deres biologiske forældre eller pga. tidlige svære livsvilkår fx på et børnehjem. I disse tilfælde kan man tale om, at barnet har et tilknytningstraume, som kræver psykologisk og pædagogisk behandling at bearbejde.

​

”Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte - nu er det dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses - men kun af dig”.

Tove Ditlevsen (1942)​